.jpg)
Lige nu glæder jeg mig virkelig meget til oktoberfest på fredag. Det bliver vildt! Anyways, en af min skønne veninder er flyttet klasse.. Hun går nu på HTX Lyngby, og håber hun får det godt der! Jeg kommer til at savne hende en del(Det er hende der har taget billederne) Lige nu sidder jeg bare med Lana og hygger. Ved ikke om jeg skal sove eller hvad. Men ja.
"The scary part is i can't stop" - Kan se der er utrolig mange der har set det indlæg, sikkert sendt det videre or something og tænkt "shit en amager type". Jeg vil så lige forklare at det jeg ikke kan stoppe med lige pt er at æde cheeseburgers, men det er ikke det teksten omhandler. Det er en sygo god sang, og nej jeg er ikke deprimeret, bare rolig! Ps. Dagens fra i går! I må have det
Okay, jeg sidder i matematik og ligepludselig lyser min iPod op og har fået et spørgsmål på formspring. Undrer mig en del, da jeg ikke har brugt formspring i over et halvt år. Nå, men går ind og kigger og så ser jeg ting som "Hvorfor fuck klippede du dit hår af? Det er blevet virkelig grimt" og "Kan godt forstå hvorfor Anders ikke gad at være kærester med en korthåret tøs" Okaaaaaay hej. 1. Kan folk ikke være, ja.. super ligeglade med hvordan mit hår er? Jeg mener det er ikke dem der skal gå med det, og hvis der er en dreng der kan lide mig, er han nok lidt ligeglad med om mit hår er langt eller kort. 2. Det var ikke fordi jeg ville, men dipdyen havde ødelagt mit hår fuldstændigt, og jeg kunne ikke gøre noget ved den. Bare jeg satte det op i en hestehale fuckede det.
Jeg ved det er nogle fra Farum or something der har skrevet det, da INGEN fra Virum ved at jeg nogensinde har haft formspring. Så igen - hvorfor er det så vigtig? Mit hår er lige pt virkelig tykt igen, jeg har rent faktisk fået mine krøller tilbage(hvilket jeg er super glad for) og ja jeg har kæmpet for det lange hår i lang tid, men altså, det er hår. (Ja, det siger jeg) Og når det vokser ud, vil det være TYKT og KRØLLET på samme tid, da jeg skal pleje det. Undrer mig stadigvæk over folk har brug for at skrive om Anders.
A little bit insecure, but i guess that's okay
har lige slettet alt hvad jeg har skrevet. fuck lortet, jeg vil have mig en møj.
Jeg har i de sidste 4 måneder prøvet at tabe mig uden motion(men skal dog i gang med det efter efterårsferien). I starten af sommerferien tabte jeg mig ca 11 kg. Synes selv jeg var blevet større, men min mor tvang mad ned i mig. Det var ikke fordi at jeg "åh nej" havde anoreksi or something, tro mig jeg var så sulten, men kunne ikke få noget ned. Og hvis jeg endelig kunne fik jeg det dårligt og kastede op. Jeg valgte at i stedet for at tage det hele på igen, så tabe mig mere, så jeg kunne få min ideelle vægt. Jeg har siden 5 klasse gerne ville være tynd. Og jeg har fået afvide at jeg "havde en lille delle" hvilket ikke hjalp på nogle måder. Jeg har altid været utrolig usikker på min krop, som faktisk har forhindret mig i en hel masse. Det er jeg dog ikke den eneste der er. Tror alle piger kan sætte en fejl på dem selv. (Selvfølgelig ikke alle)
Men det er gået rigtig godt, og jeg har tabt mig en del. Heldigvis er min mor sundhedsfreak lige pt. så hun sørger for sund mad. Problemet med mig er at jeg bliver nemt sulten, og så vold æder jeg.
Drink one glass of water every hour.
It will make you feel full.
Drink ice cold water. Your body will burn calories just getting the water to a normal temperature to digest. Don’t eat a lot at once. Spread your food throughout the day. This will help to avoid binging and keep your metabolism going. Gode tips! (valgte kun dem her, da de andre var eks:
Drink ice cold water. Your body will burn calories just getting the water to a normal temperature to digest. Don’t eat a lot at once. Spread your food throughout the day. This will help to avoid binging and keep your metabolism going. Gode tips! (valgte kun dem her, da de andre var eks:
Instead of buying food, buy yourself
flowers. Food is depressing, but flowers make you happy.
Alle ved jeg elsker mad, så må jeg sige jeg hellere vil have mad, end blomster.
Har haft en super stram dag. Matematik prøve først, som nok gik helt galt, og bagefter AP prøve. Dog fik jeg søde kommentarer på min Guns'n'Roses top, som jeg elsker. Flotteste ting jeg ejer. Når anyways AP gik ret godt, men ja.. Lad mig sige jeg ikke vil have den tilbage. I morgen skal jeg hjem til min far for første gang i 2 måneder. I kinda miss him. Det er virkelig svært at ikke se sin far. Selvom jeg ikke vil bo i Farum, vil jeg så gerne kunne flytte hver anden uge. Jeg ved jeg ikke må. Men alligevel. Altså det er jo trods alt min far. Lige nu har jeg bare lyst til en meget speciel person. Det helt vildt som jeg kan sætte mig selv i dårligt hurmør.
Ville ønske bare at jeg ikke kendte nogle i Farum. Er så fucking træt af den lorte by. Alle sladrer. Jeg er så træt af det. Vil bare gerne bo i Virum. Det eneste jeg har tilbage i den by er mine piger. Jeg er sygt træt af at folk sladre, og jeg har fandme lov til at skrive hvad jeg vil skrive uden det skal siges videre, og i skal sladre. Hvad fanden får i ud af det?
Tror jeg flytter til Rusland, det er også spændende.
Tror jeg flytter til Rusland, det er også spændende.
 |
| Where it all began |
Jeg ved jeg har skrevet utallige indlæg om Anders. Om hvor meget jeg elskede ham, hvor sur jeg var på ham, hvor ked af det jeg har været. Jeg har snakket rigtig meget om det, fordi hvis jeg holdte det for mig selv ville jeg sidde derhjemme i min mors arme, og græde hele aften. De her måneder har nok været de underligste måneder i mit liv. Jeg kan ligeså godt være ærlig, det har været den værste sommerferie nogensinde. Lige nu sidder jeg og hører "Your Song". Jeg har ikke rigtig nogle ord. Jeg har bare brug for at komme ud med det sidste. Jeg har brug for at få tømt det hele væk. Jeg har været så ked af det, at ingen fatter det. Og ja, jeg ved det kommer til at ske igen. Det forhindrer mig dog ikke i at finde en anden. For at have en kæreste, at have en man trygt kan komme til hvis man er helt ude at skide, eller bare er rigtig ked af det. Mine følelser omkring Anders? Jeg ved det ikke. Jeg gider ikke at udstille ham her. Lige efter vi ikke var sammen mere, var de værste måneder i mit liv, pt. Alle de gange han kom forbi mig, for vi skulle snakke, havde jeg altid lyst til bare at kysse ham. Og være ligeglad med hvad han gjorde eller sagde. Det svært at forstå. Jeg har været forelsket ja. Men aldrig nogensinde så voldsomt. 2 uge Anders og jeg var kærester, gik jeg hjem og græd fordi jeg var så glad men sammen tid skræmt. Overvejede endda at slå op.
Anyways. Efter ugerne blev til måneder, var jeg ikke lige så ked af det som i starten. Men jeg kæmpede hver dag for at lade vær med at skrive. Det gik så af helveds til. Jeg har hatet på ham til mine bedste veninder, og de har været der for mig 100p. Jeg har siddet og grædt i min venindes arme, ja selv i en fra min klasses arme(Emilo, tusind tak). Jeg har svært ved at beskrive hvad jeg er ked af. Hvad der går mig på. Om det er vores 1000 skænderier, om det er fordi jeg savner ham, eller fordi jeg savner en kæreste? Savner jeg måske bare minderne? Jeg ved det ikke. Jeg har ikke skrevet med ham i lang tid, da det var en aftale, men det crashede så, da jeg kom til at ringe til ham på FaceTime, ikke med vilje. Så skrev han. Lad mig sige det gik helt galt. Vi kan ikke finde ud af det mere. Vi er helt ude at skide. Vi bliver nok aldrig venner mere, eller noget. Ja, det bliver "Ja, ved hvem det er" ish.
Da jeg mødte Anders, facede jeg en masse problemer, ingen vidste noget som helst om. Men han fik mig tilbage. Og alligevel fået mig ned igen. Han har trampet godt og grundigt på mig, og det samme har jeg med ham. Vi er lige gode om det. Jeg ville bare ønske at det ikke skulle være sådan. Men det er svært, og jeg mener det sværeste nogensinde, at elske en dreng højere end noget andet, og så vide at han faktisk ikke kan lide en. At i hans sms'er udtrykker at jeg faktisk bare er en stor lort, som ingen kan lide.
Efter en stor sviner sms til mig, havde jeg ligesom fået nok. Jeg kunne ikke græde over det mere. Sad mere og grinte over det forsatte. At jeg fik alle de ting afvide. For ærlig talt? Ved jeg godt at intet at det der blev skrevet er sandt. Det er skrevet i fustration eller vrede. Nej det er ikke tilgivet, for det var noget pretty fucking sad things der blev skrevet. Men jeg orkede ikke mere. Bagefter får jeg en sms jeg har tænkt over siden jeg fik den. Og nu sidder jeg her, med te, marsbar og tænker på "Nymfe".
Anyways. Efter ugerne blev til måneder, var jeg ikke lige så ked af det som i starten. Men jeg kæmpede hver dag for at lade vær med at skrive. Det gik så af helveds til. Jeg har hatet på ham til mine bedste veninder, og de har været der for mig 100p. Jeg har siddet og grædt i min venindes arme, ja selv i en fra min klasses arme(Emilo, tusind tak). Jeg har svært ved at beskrive hvad jeg er ked af. Hvad der går mig på. Om det er vores 1000 skænderier, om det er fordi jeg savner ham, eller fordi jeg savner en kæreste? Savner jeg måske bare minderne? Jeg ved det ikke. Jeg har ikke skrevet med ham i lang tid, da det var en aftale, men det crashede så, da jeg kom til at ringe til ham på FaceTime, ikke med vilje. Så skrev han. Lad mig sige det gik helt galt. Vi kan ikke finde ud af det mere. Vi er helt ude at skide. Vi bliver nok aldrig venner mere, eller noget. Ja, det bliver "Ja, ved hvem det er" ish.
Da jeg mødte Anders, facede jeg en masse problemer, ingen vidste noget som helst om. Men han fik mig tilbage. Og alligevel fået mig ned igen. Han har trampet godt og grundigt på mig, og det samme har jeg med ham. Vi er lige gode om det. Jeg ville bare ønske at det ikke skulle være sådan. Men det er svært, og jeg mener det sværeste nogensinde, at elske en dreng højere end noget andet, og så vide at han faktisk ikke kan lide en. At i hans sms'er udtrykker at jeg faktisk bare er en stor lort, som ingen kan lide.
Efter en stor sviner sms til mig, havde jeg ligesom fået nok. Jeg kunne ikke græde over det mere. Sad mere og grinte over det forsatte. At jeg fik alle de ting afvide. For ærlig talt? Ved jeg godt at intet at det der blev skrevet er sandt. Det er skrevet i fustration eller vrede. Nej det er ikke tilgivet, for det var noget pretty fucking sad things der blev skrevet. Men jeg orkede ikke mere. Bagefter får jeg en sms jeg har tænkt over siden jeg fik den. Og nu sidder jeg her, med te, marsbar og tænker på "Nymfe".
Ligenu, kan jeg rigtig godt lide en person. Men er bange for at jeg er "friendzoned" hvilket jeg ved gud ikke håber, da jeg endelig er faldet for en person, "naturligt" og ikke tvunget mig selv til at skrive til ham. Men det er stadigvæk svært, for ved at det ikke kommer til at blive det samme. For Anders og jeg havde noget helt specielt. (Når vi i idræt sagde til Alain at vi ikke kunne være med, og derefter spillede fodbold i den anden hal, kun os 2, fjollede rundt, og hoppede oven på hinanden)
Undskyld indlægget. Det er nok det sidste der kommer med Anders. For nu er jeg videre. Nu kan jeg endelig se på billeder af ham og jeg, uden at sidde og tude. Jeg kan gå ind i min mobiloverførelser på facebook, se et billede af Anders stå med hånden op i en kylling(første gang jeg skulle møde hans forældre, nervøs as fuck) og grine af det. For det skal ikke slettes. Det er for priceless. Men jeg må hellere gå i seng. Jeg er træt, skal i skole i morgen, og skal lave fysik med Anders(Den anden, så forvirrende). Så i må sove godt peeps. Jeg ved det er nedern at høre på det her hele tiden. Men hvis i vidste hvor ondt det kan gøre
Undskyld indlægget. Det er nok det sidste der kommer med Anders. For nu er jeg videre. Nu kan jeg endelig se på billeder af ham og jeg, uden at sidde og tude. Jeg kan gå ind i min mobiloverførelser på facebook, se et billede af Anders stå med hånden op i en kylling(første gang jeg skulle møde hans forældre, nervøs as fuck) og grine af det. For det skal ikke slettes. Det er for priceless. Men jeg må hellere gå i seng. Jeg er træt, skal i skole i morgen, og skal lave fysik med Anders(Den anden, så forvirrende). Så i må sove godt peeps. Jeg ved det er nedern at høre på det her hele tiden. Men hvis i vidste hvor ondt det kan gøre
godnat alle sammen. you guys are awesome
So.. Jeg gik i seng ved 7 tiden, og vågnede halv 12.. Stupid, stupid, stupid.. Men hey! 2 positive ting kom ud af det - Jeg fik en fysikpartner, anday(dårlig britisk accent, minder mig om jeg faktisk savner London), men ja, det skal nok blive super, men vores intelligente fysikhjerner.. Ligenu sidder jeg og nyder en kop te, og tænker på mine gals <3 Har været på klaptræet i dag(so mainstream, men fuck det var hyggern) og derefter besøge vores elskede julez, og så på maccen - vellykket søndag! I må også have en god god uge, og kæmp jer igennem, indtil efterårsferien starter! Bye bye <3
Abonner på:
Kommentarer (Atom)