Jeg håber i vil læse denne artikel. For denne situation beskriver min situation(dog ikke lige så slemt med mig). Hvis du lider af en spiseforstyrrelse i Danmark kan du komme på hospitalet og blive fodret, sendt hjem og så starter den onde cirkel igen. Der er ingen hjælp udover psykologer som du selv skal betale.
Hjem for spiseforstyrrelser koster over 52.000 kr om måneden med mindre "hvis du er syg nok". Du skal simpelthen være døende, og ikke i stand til at kunne gøre noget. Hvorfor redder man ikke folk inden det går galt? Hvorfor sender man dem på fedekur, og så hjem igen?
Hvad er det der gør at man kan tænke: "Okay, hun er for tynd pga. spiseforstyrrelse, lad os få hende op på normalvægt og sende hende hjem". Det handler ikke om mad. Det handler ikke om at få normalvægten op at køre men hvad fanden der foregår inde i hjernen. Foreningen mod spiseforstyrrelse og selvskade er det eneste jeg kunne flygte til, udover psykolog til 800 kr. 800 kr for en sygdom du ikke selv kan gøre for du har? Og jeg vil overhovedet ikke sammenligne kræft og spiseforstyrrelse lige nu, overhovedet. Men skal en kræftpatient også betale for kemo? Nej. Det virkelig vigtigt man forstår mig - selvfølgelig skal man ikke betale for kemo, og selvfølgelig er kræft en meget værre ting.
Men jeg tror ingen helt forstår en spiseforstyrrelse uden selv at have prøvet det. Det er en konstant kamp mellem dig selv og en person i dit hoved som piner dig hver dag. Og det kan dræbe.
Det gør mig rigtig vred at der kun findes foreningen for spiseforstyrrelse og selvskade, intet andet.
Ja, man kan give en anorektiker mad i nogle uger og sende hende hjem, men er der ikke en eneste læge
der tænker "Hmm, måske taber hun sig igen efter vi har gjort hende fed, og kommer tilbage hertil. Vi må hellere arbejde med psyken". Og jo der findes hele programmer inkluderet terapi og fodring som er det mest fornuftige, bare ikke i Nordsjælland.
Jeg ved ikke om min reasearch har misset et helt fantastisk sted for folk med spiseforstyrrelse, men i de snart 4 1/2 år jeg har kæmpet med dette, har det været min kamp og mine valg.
Og lige til sidst; "Man skal være for syg/tynd til at få hjælp" - Så pigen der allerede føler jeg alt for fed, skal vide at hun ikke er "tynd nok" for at blive indlagt. (Eller "tyk nok" for den sags skyld)
Det er eddermanme øv.
Kvinder mellem 15-45 år
Anoreksi 3.150
Bulimi 21.000
Overspisning 31.500
Kvinder og mænd under 15 og over 45
Anoreksi: 5000
Bulimi: 30.000
Overspisning: 40.000
Undersøgelse fra 2005
Spiseforstyrrelse breder sig mere og mere.
Over 75.000 i Danmark har en spiseforstyrrelse.
Anoreksi er den tredje mest dødlige sygdom efter kræft og ulykker
Hvis i nogensinde ser tegn på det så snak. Det er ligemeget om i synes det er tabu -
det kan forebygges. Jeg holdte det inde i 3 år, og jeg havde 1 person. Jeg fortalte det til min bedste ven,
som boede over halvanden time fra mig, så jeg vidste jeg ikke skulle snakke face til face om det.
Men det hjælper ikke. Det bliver kun værre.
