Halvfuld sidder jeg alene og tænker hvad jeg lige har rodet mig ud i. Er jeg virkelig klar til det her? Selvom min hjerne siger jeg skal lade vær, ved jeg også jeg bliver nød til at komme videre. Jeg kan ikke bare sidde derhjemme og holde mig væk fra alle hankøn. Jeg tror jeg er bange for at komme videre. Skræmmende alligevel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar