Sådan en ven..

Kort sagt: Rasmus og jeg har kendt hinanden i snart et år. Nej det er ikke lang tid, men alligevel kender han mig bedre end nogen anden. Han kender mine opture, set mig smile som fanden, danse rundt osv. Han kender mine nedture, han har set mig græde, han har set mig lukke alt ud, som jeg aldrig har gjort før. Han har altid hjulpet mig, aldrig hakket på mig, altid været der for mig, ligemeget hvad. Lige meget hvornår. Standart i november: Gå i skole, komme hjem, skype med Rasmus i 3 timer, spise, skype mere med Rasmus til kl. 3 om natten. Jeg nyder at være sammen med ham når jeg kan(han bor i Jersie), hvilket et sjældent.. Han er meine best und freund(???).
Nu har vi ikke snakket sammen i næsten et halvt år. Hvilket stort set er min skyld.
Men sådan en her ven, møder man ikke særlig tit. Vi har været bedstevenner siden vi lærte hinanden at kende. Og jeg er lykkelig over jeg kender ham :-)