Nanna Rasmussen og jeg lærte hinanden at kende hinanden igennem håndbold - og jeg kan faktisk ikke huske super meget, men vi snakkede virkelig godt sammen, og legede meget tit sammen. Men vi gik på hver vores skole, så vi sås mest til håndbold. Vi har altid haft det vildt sjovt sammen, haft 100 filmaftner med Scary Movie altid og spist en masse ostepops. Og jeg har altid nydt hendes selvskab! Vi har aldrig rigtig været uvenner, men dog misundelige fordi at Nanna nogen gange havde det tema til mobilen som jeg også ville have - og man måtte ikke sende temaer til hinanden, og så var det jo helt forfærdeligt(Åh 6 klasser) Men jeg kom over på Nannas skole i 5 klasse, og så blev vi blandet. Det gjorde ikke så meget, for vi snakkede stadigvæk sammen. Dog i en periode i 7 klasse snakkede vi ikke sammen, da vi begge 2 ændrede os meget. Men altså hvad kan jeg sige. Hun er der altid for mig, hun vil altid høre på hvad jeg har at sige. Når jeg har problemer med mor, far eller min kæreste, er hun der altid. Og man bliver altid sådan i godt humør når hun er der, fordi hun er satme en humørbombe, som man ikke kan få nok af. Og det bliver meget mærkeligt når hun tager på efterskole, og jeg tager på gymnasie. Jeg håber vi stadigvæk kommer til at snakke sammen - eller det ved jeg at vi gør. Well, hvad kan jeg sige - Jeg elsker den tøs
Ingen kommentarer:
Send en kommentar